Sådan skiller du dig ud i en presset jobmarked
I Jobsøgnings Q&A nr. 38 havde vi en del nye deltagere. Over halvdelen var nye, og det prægede indholdet. Torben gennemgik det, der i hans erfaring oftest går galt fra start: man søger på for snævre jobtitler, man overser hundredvis af relevante stillinger, og man bruger LinkedIn uden at have styr på de basale indstillinger.
Det meste af webinaret handlede om tre ting: hvordan du finder stillinger, du ellers ikke ville finde, hvordan du bruger Jobindex’ arkivfunktion til at kortlægge, hvilke virksomheder der jævnligt søger profiler som din, og hvad der skal være på plads på LinkedIn, inden du begynder at poste eller søge.
Undervejs kom der også gode perspektiver fra deltagerne, som er tænkt ind herunder.
- Brug søgestrengs-GPT’en til at finde relaterede jobtitler og søg på dem samlet – ikke kun på din egen titel.
- Gå ind på Jobindex og filtrér på arkiverede stillinger fra det seneste år. Se, hvilke virksomheder der jævnligt søger profiler som din.
- Tjek dine LinkedIn-indstillinger, så alle kan se og kommentere dine opslag, inden du poster noget.
- Søg ikke kun på åbne stillinger. Brug søgestrengen "er du vores nye" på LinkedIn til at finde jobs, der deles organisk i netværket.
- Opret forbindelse – ikke bare "følg" – på LinkedIn. Det gælder både Torben og andre i netværket.
Optagelse fra webinar 38 · 17. marts 2026
Søgestrengen – fra 35 til 132 stillinger
Torben viste live, hvad der sker, når man søger på "marketing manager" som sammenhængende ord på Jobindex: 35 resultater. Skifter man til jobkategorien frem for fritekst, mister man endnu flere, fordi ikke alle stillinger er kategoriseret ens.
Med søgestrengs-GPT’en – en custom GPT, han har bygget til formålet – genererer man relaterede jobtitler: marketingschef, digital marketing manager, communications manager osv. De samles i én søgestreng, og resultatet er 132 stillinger. Samme søgestreng på LinkedIn giver 166.
Jobindex og LinkedIn scanner ikke hinandens platforme. De to lister overlapper, men er ikke identiske. Begge er relevante.
- Åbn søgestrengs-GPT’en (link i materialerne nedenfor). Skriv din jobtitel, kopier outputtet og sæt det ind som søgestreng på Jobindex.
- Gør det samme på LinkedIn Jobs. Filtrér på fysisk tilstedeværelse og hybrid, hvis geografi er relevant for dig.
- Bogmærk søgningen og opret en jobagent, så du får nye stillinger direkte.
Jobindex-arkivet og uopfordret jobsøgning
Mange kender ikke den funktion, der ligger i bunden af Jobindex: arkivet. Her kan man filtrere på alle stillinger indrykket inden for et bestemt årstal – ikke kun de åbne. Det giver et billede af, hvilke virksomheder der jævnligt søger profiler som din.
Torben viste, hvordan man med en søgestreng filtreret på marketing i arkivet kom op på 2.587 stillinger fra det seneste år. Herfra kan man klikke sig ind på statistik og se, hvilke virksomheder der har søgt flest. Demant: ni stillinger. Lego: 47. Det betyder ikke, at der er ledige stillinger lige nu – men det siger noget om, hvem der løbende har brug for profiler som din.
En uopfordret ansøgning målrettet den type virksomheder er ifølge Torben ofte mere effektiv end at konkurrere med mange andre på en åben annonce.
- Gå ind på Jobindex, sæt din søgestreng ind, og klik på "Arkiv" nederst på siden. Sæt filter: 01.01.2025 til dags dato.
- Klik på "Statistik for denne type job" og se, hvilke virksomheder der topper listen.
- Find en relevant leder i de virksomheder på LinkedIn. Se, om I har fælles forbindelser, og tag kontakt den vej frem for via en generel jobside.
Skjulte jobs – stillinger der aldrig når Jobindex
Torben definerer skjulte jobs som stillinger, der ikke er slået op på Jobindex eller LinkedIn Jobs. De deles typisk organisk i virksomhedens netværk – af medejere, ledere eller ansatte – og forsvinder igen, hvis de finder en kandidat, inden der bliver lavet en annonce.
En konkret søgestreng til LinkedIn er: "er du vores nye" kombineret med relevante søgeord. Det fanger de organiske opslag. Torben viste et eksempel, der var lagt op for 45 minutter siden – og som endnu ikke lå på Jobindex.
Hvis du kontakter virksomheden i den fase, konkurrerer du ikke med 100 andre ansøgere. Kontakten går direkte til den person, der har delt opslaget.
LinkedIn-indstillinger – det du skal have på plads først
Torben gennemgik de indstillinger, mange glemmer at tjekke. To ting går særlig ofte galt:
Når man poster et opslag, kan man selv sætte det til, at kun forbindelser kan kommentere. Det er i mange tilfælde standard i LinkedIns indstillinger. Hvis du ikke ændrer det, når dit opslag ikke ud til andres netværk – kun dine egne forbindelser ser det.
Det andet handler om synlighed. Mange har slået det fra, da de oprettede profilen, og har aldrig ændret det siden. Gå ind under Indstillinger > Privatliv og tjek, at folk kan se dit navn, din overskrift og din aktivitet.
Et råd til dem, der er kontraktuelt fritstillet: skift ikke jobstatus til "ledig" eller "åben for job", så længe du stadig er lønnet af virksomheden. Det sender et signal om, at du er stoppet – selvom du formelt stadig er ansat. Vent til fritstillingsperioden er slut.
- Gå ind på LinkedIn > Indstillinger > Privatliv. Tjek synlighed for navn, overskrift og aktivitet.
- Når du poster, så tjek: Hvem kan se opslaget? (Vælg "Alle") og: Hvem kan kommentere? (Vælg "Alle" eller "Forbindelser og forbindelsers forbindelser").
- Brug ikke den grønne "Open to Work"-ramme ukritisk. Overvej, hvad du vil signalere, og til hvem.
ChatGPT til LinkedIn-opslag – sådan bruger Torben det
Torben delte sin metode til at skrive LinkedIn-opslag. Han åbner noter på telefonen, trykker på mikrofonen og taler i et par minutter om det, han gerne vil dele. Telefonen transskriberer. Han tager transskriptionen, lægger den ind i ChatGPT og beder den om at strukturere teksten som et LinkedIn-opslag.
Han bad ChatGPT live om at lave en prompt til det formål og delte resultatet i chatten. Prompten er inkluderet herunder.
En deltager beskrev også en anden tilgang: at tage udgangspunkt i en skabelon fra sit netværk og omskrive den, så den passer til egne erfaringer. Opslaget nåede ud til 7.781 mennesker – heraf 3.015 via et boost på 240 kr.
Der kom også et vigtigt perspektiv fra deltagerne: AI kan hjælpe med struktur, men det er dig selv, der skal lægge noget personligt ind i det, du sender afsted. Generiske AI-opslag begynder folk at genkende – og de virker dårligere.
Rolle og formål:
Du er en erfaren redaktør og ghostwriter med forståelse for LinkedIn som platform.
Din opgave er at omskrive en transskription til et skarpt LinkedIn-opslag.
Kilde:
Du arbejder udelukkende på baggrund af transskriptionen.
Du må ikke tilføje pointer, eksempler eller budskaber, der ikke fremgår af teksten.
Du må gerne stramme, omformulere og fjerne gentagelser.
Format:
- Maks 300 ord
- Ét linjeskift mellem afsnit
- Maks én liste med maks 4-5 punkter
- Ingen emojis
- Ingen hashtags i selve teksten (maks 3 til sidst)
- Skriv i 1. person
Tone:
- Direkte og ærlig
- Ikke poleret eller AI-agtig
- Tæt på måden jeg selv taler på
Anti-AI kontrol:
Fjern vendinger som "i dagens arbejdsmarked", "det er vigtigt at", "næste skridt",
"optimér", "en rejse", "det handler om" og lignende.
Afslut med et spørgsmål til læseren - aldrig en salgs-CTA.
Her er transskriptionen:
[indsæt din optagelse her]ATS – hvad systemerne faktisk gør
Emnet ATS kom også op: mange CV’er bliver sorteret fra af ATS-systemer (Applicant Tracking Systems), og det er værd at have med, når man formaterer sit CV.
En deltager, der arbejder som karriererådgiver og har løbende dialog med HR-afdelinger, nuancerede billedet: de fleste virksomheders ATS-systemer fungerer som et CRM-system, der giver overblik over ansøgere. Mange viser blot det dokument, du har uploadet, direkte i systemet. Forestillingen om en avanceret AI-sortering er ifølge hende overdrevet.
Rådet var klart: skriv et CV, der er tydeligt og konkret for et menneske. Det er som regel nok til at fungere i de fleste systemer. Fokusér på profil og nøglekompetencer frem for at forsøge at gennemskue systemer, du ikke kender.
- Man søger kun på sin præcise jobtitel og misser stillinger, som hedder noget andet, men kræver de samme kompetencer.
- Man slapper af i de første måneder af fritstillingsperioden og begynder søgningen for sent – når pres og økonomi allerede begynder at kunne mærkes.
- Man skifter LinkedIn-status til "ledig" med det samme – selvom man kontraktuelt stadig er tilknyttet virksomheden.
- Man poster på LinkedIn med indstillingen "kun forbindelser kan kommentere" – og oplever, at opslaget aldrig rigtig får rækkevidde.
- Man bruger al energi på at gøre sit CV ATS-venligt frem for at skrive det klart og konkret til et menneske.
Materialer fra webinaret
Har du brug for hjælp til din jobsøgning?
