Jobsøgnings Q&A

Ledighedstal, ghosting
og justering af din jobsøgning

Forstå, hvorfor ledighedstallene ikke fortæller det samme, og få konkrete forslag til, hvad du kan justere i din jobsøgning.

Jobsøgnings Q&A nr. 44 blev afholdt d. 23-06-2026

Tallene for ledigheden fortæller ikke nødvendigvis det samme. Det afhænger blandt andet af, hvem der bliver talt med, og hvordan ledighed bliver defineret.

Her finder du optagelsen og de vigtigste pointer fra Jobsøgnings Q&A nr. 44. Du kan bruge siden, uanset om du deltog live eller ser webinaret for første gang.

Er Jobsøgnings Q&A nyt for dig? Læs mere om formatet og formålet her.

Se eller gense optagelsen her. Det er den hurtigste vej til alle pointerne.

Hop til i videoen

Vil du med næste gang? Webinarerne er gratis og afholdes hver anden uge.

Tilmeld dig næste webinar Bliv medlem af netværket
Jobsøgnings Q&A nr. 44

Det vigtigste fra webinaret

Webinaret handlede blandt andet om:

  • forskellen mellem den registrerede ledighed og AKU-ledigheden
  • ghosting og antagelser i rekrutteringsprocessen
  • hvordan erfaring kan blive opfattet forskelligt af arbejdsgivere
  • hvor du kan sætte ind, hvis nuværende indsats ikke fører til jobsamtaler

Pointerne er relevante, uanset om du netop er blevet ledig, har søgt job i længere tid eller overvejer at skifte job eller branche.

Hvad viser ledighedstallene?

Der er forskel på den registrerede ledighed og ledigheden i Arbejdskraftundersøgelsen, også kaldet AKU.

Den registrerede ledighed bygger på oplysninger fra blandt andet jobcentre og a-kasser. Den omfatter personer, som er registreret som ledige og opfylder bestemte administrative betingelser.

AKU bygger derimod på en spørgeskemaundersøgelse og følger internationale definitioner. Den omfatter også personer, som søger arbejde og kan begynde på et job, men som ikke nødvendigvis er registreret som ledige i det danske system.

Faktaboks: Registreret ledighed eller AKU-ledighed?

Den registerbaserede ledighed viser personer, der er registreret som jobparate ledige i det offentlige system - eksempelvis dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Statistikken bygger på administrative registre og omfatter både ledige og aktiverede ledige.

AKU-ledigheden bygger derimod på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, som er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse. Her regnes personer som ledige, når de ikke er i arbejde, søger arbejde og kan begynde i et job med kort varsel. Man behøver derfor ikke være registreret som ledig eller modtage en offentlig ydelse for at indgå i AKU-tallet.

Hvorfor hører vi oftest om den registerbaserede ledighed?

Den registerbaserede ledighed er Danmarks officielle nationale ledighedsbegreb. Tallene bygger på konkrete registreringer, offentliggøres hver måned og er tæt knyttet til dagpenge- og beskæftigelsessystemet. Derfor er de nemme at følge fra måned til måned og bliver ofte brugt i medierne og den politiske debat.

AKU-tallene er baseret på en stikprøve og offentliggøres med længere mellemrum. Til gengæld giver de et bredere billede af de mennesker, der reelt søger arbejde - også personer, som ikke optræder i ledighedsregistrene. AKU følger desuden internationale definitioner og kan derfor bruges til at sammenligne Danmark med andre lande.

Det ene tal er ikke mere rigtigt end det andet. De måler forskellige dele af ledigheden.

Læs mere hos Danmarks Statistik:

Forskellen er vigtig at kende, fordi de to tal måler forskellige ting. Derfor kan medierne skrive om lav ledighed, samtidig med at mange jobsøgere oplever stor konkurrence og få invitationer til samtale.

Ghosting og antagelser i rekrutteringen

Ghosting betyder, at du som ansøger aldrig får svar eller en afslutning på en rekrutteringsproces.

Når svaret udebliver, er det svært at vide, om din ansøgning er blevet behandlet, om stillingen er besat, eller om processen stadig er i gang. Du får heller ikke noget at rette din jobsøgning efter.

Rekrutteringsprocesser kan også være påvirket af antagelser og ubevidst bias. Det kan blandt andet komme til udtryk gennem:

  • formuleringer som "ungt team" eller "mange bolde i luften"
  • antagelser om løn, motivation eller forventninger
  • vurderinger af, at en kandidat er overkvalificeret
  • forestillinger om, hvor længe en erfaren kandidat vil blive i stillingen

Får du et afslag, som er uklart, kan du bede om en uddybning. Du kan eksempelvis spørge:

  • Hvor i processen blev jeg fravalgt?
  • Hvilke kriterier lagde I størst vægt på?
  • Var der noget i mit CV eller min profil, som gav anledning til tvivl?
  • Hvad adskilte den valgte kandidat fra min profil?

Formålet er ikke at diskutere afslaget, men at få oplysninger, du kan bruge næste gang. Samtalen giver dig samtidig mulighed for at rette en misforståelse eller en antagelse.

Når erfaring bliver læst som en ulempe

Mange års erfaring kan være relevant for en arbejdsgiver, men den kan også give anledning til spørgsmål om blandt andet løn, motivation, anciennitet og forventninger til stillingen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal nedtone din erfaring. Det kan derimod være nødvendigt at forklare tydeligere:

  • hvorfor du søger netop denne type stilling
  • hvilke dele af din erfaring der er mest relevante
  • hvad du ønsker i dit næste job
  • hvorfor stillingens niveau og ansvar passer til dig
  • hvilke antagelser arbejdsgiveren ikke behøver at gøre sig

Har du brug for individuel sparring om det, kan du læse mere om karriererådgivning for private.

10 mulige justeringer af din jobsøgning

Søger du mange relevante stillinger uden at komme til samtale, er løsningen sjældent at sende endnu flere ansøgninger af samme slags. Undersøg i stedet, hvilken del af din jobsøgning der skal justeres.

01Undersøg, hvor i processen du bliver fravalgt

Kommer du sjældent til samtale, bør du se på dit valg af stillinger, CV, LinkedIn-profil og ansøgning. Kommer du ofte til samtale uden at få jobbet, kan det være samtalen, forventningsafstemningen eller dine referencer, der skal undersøges. Du kan ikke ændre alt på én gang, så begynd dér, hvor du oftest møder et afslag.

02Vurdér, om du søger de rigtige stillinger

Et job kan umiddelbart virke relevant, selv om virksomheden efterspørger en anden profil end din. Sammenlign derfor dine erfaringer med de vigtigste opgaver og krav - ikke kun jobtitlen. Det kan give et mere realistisk billede af, hvilke stillinger du sandsynligvis vil blive taget i betragtning til.

03Udvid søgningen til flere jobtitler

Den samme type arbejde kan have forskellige titler fra virksomhed til virksomhed. Søger du kun på din seneste jobtitel, risikerer du derfor at overse relevante stillinger. Find beslægtede titler på dansk og engelsk, og brug dem samlet i søgestrenge på jobsites og LinkedIn.

04Se på flere brancher og virksomhedstyper

Dine kompetencer kan ofte bruges i andre sammenhænge end den branche, du kommer fra. En projektleder fra IT kan eksempelvis også være relevant i en kommune, en medlemsorganisation eller en produktionsvirksomhed. Tag udgangspunkt i de opgaver, du kan løse, frem for kun at søge i den branche, du kender.

05Udvid det geografiske område

Konkurrencen om stillinger kan variere betydeligt mellem byer og regioner. Et job med længere transporttid kan også være realistisk, hvis virksomheden tilbyder hjemmearbejde nogle dage om ugen. Undersøg derfor mulighederne i et større område, før du afviser dem på grund af afstand alene.

06Tag midlertidige stillinger med i søgningen

Vikariater, projektansættelser og tidsbegrænsede stillinger kan give adgang til nye opgaver, relationer og brancher. De kan føre til fastansættelse, men bør ikke kun vurderes som en midlertidig nødløsning. Et afgrænset job kan også være relevant erfaring og skabe nye muligheder bagefter.

07Kontakt virksomheden, når du har noget at afklare

En samtale før ansøgningen kan give vigtig viden om opgaverne og virksomhedens prioriteringer. Spørg eksempelvis, hvilke opgaver der fylder mest, eller hvilken erfaring der bliver lagt størst vægt på. Ring ikke kun for at blive husket - kontakt virksomheden, når svaret kan hjælpe dig med at vurdere eller målrette din ansøgning.

08Gør CV og ansøgning mere relevante

Et langt CV viser ikke nødvendigvis tydeligere, hvad du kan bidrage med. Prioritér de erfaringer, resultater og projekter, der har betydning for det konkrete job. Beskriv også, hvilken forskel dit arbejde har gjort, så virksomheden ikke selv skal udlede værdien af dine tidligere opgaver.

09Forklar din motivation uden standardformuleringer

Mange ansøgninger bruger de samme formuleringer om at “brænde for” jobbet eller kunne “have mange bolde i luften”. Det gør det svært at se forskel på kandidaterne. Forklar i stedet, hvorfor opgaverne er relevante for dig, hvad du ønsker i dit næste job, og hvordan din erfaring kan bruges i rollen.

10Brug netværket med et konkret formål

En besked som “sig til, hvis du hører om et job” er vanskelig at handle på. Fortæl i stedet, hvilke roller, virksomheder eller brancher du undersøger, og hvilken hjælp du søger. Det kan være viden om en virksomhed, en introduktion til en relevant person eller kendskab til en stilling, der endnu ikke er slået op.

Du behøver ikke ændre alle ti dele på én gang. Vælg den justering, der ligger tættest på det sted, hvor du bliver fravalgt, afprøv den systematisk, og vurder derefter, om den ændrer resultatet.

Fra deltagerne

Spørgsmål og svar

Et udpluk af deltagernes spørgsmål, anonymiseret og bearbejdet, så du kan bruge svarene direkte.

Hvordan håndterer jeg antagelsen om, at jeg er "for senior" eller "bliver for dyr"?

Adressér det proaktivt, både i ansøgningen og til samtalen. Får du et afslag med den begrundelse, så spørg, hvad vurderingen bygger på. Ofte handler det om løn eller motivation, og det kan du afklare i en kort, saglig dialog.

Skal jeg søge på engelsk, hvis jobopslaget er på engelsk?

Som udgangspunkt ja. Søg på det sprog, opslaget er skrevet på. Et engelsk opslag betyder ofte, at arbejdssproget er engelsk, og din ansøgning viser dermed, at du kan begå dig i det. Er du i tvivl, kan du ringe til virksomheden og spørge.

Hvad gør jeg, hvis jeg lander et job efter lang tids ledighed, men arbejdsmiljøet er dårligt?

Det vigtigste er at passe på dig selv. Du behøver ikke acceptere hvad som helst. Søg rådgivning hos din fagforening eller a-kasse, og husk, at du ikke skal blive i et miljø, der gør dig syg.

Konkrete metoder

Værktøjer til din jobsøgning

Torben gennemgik til sidst to konkrete metoder, du kan bruge til at målrette din jobsøgning.

Søgestrenge (Boolean-søgning)

En søgestreng er en måde at bruge specifikke tegn (som anførselstegn, OR og AND) i søgefeltet på LinkedIn og Jobindex, så du får mere præcise resultater. Med en søgestreng kan du udvide søgningen med relevante synonymer for din jobtitel og finde stillinger, du ellers kunne overse.

Guide: Sådan bruger du søgestrengeTrin for trin til at bygge og bruge søgestrenge.

Strategisk uopfordret jobsøgning

Mange jobsøgere begrænser sig til at kigge på de stillinger, der er aktive her og nu. Det giver dog kun et øjebliksbillede af arbejdsmarkedet. Ved også at inddrage historiske jobopslag kan du få indsigt i, hvilke virksomheder der løbende rekrutterer profiler med dine kompetencer.

På Jobindex kan du aktivere "Søg i arkiv" under "Alle filtre" og vælge en periode, eksempelvis fra 1. februar 2025 til i dag. Så ser du ikke kun de aktuelle opslag, men også hvilke virksomheder der det seneste halvandet år har søgt kandidater med en profil som din.

Virksomheders behov forsvinder sjældent fra den ene dag til den anden. Historiske opslag giver derfor et godt fingerpeg om, hvem der kan få brug for kompetencer, der matcher netop dine.

Kom i gang i dag

Tjekliste fra denne Jobsøgnings Q&A

Anbefalingerne fra denne Q&A samlet som konkrete handlinger. Du kan gå i gang med de første allerede i dag.

Start her

Verificér din LinkedIn-profil (med ID/pas).
Gennemgå dine indstillinger på LinkedIn, så alle kan se og kommentere dine indlæg.
Opret din første søgestreng for din jobtitel.

Arbejd videre med dette

Brug søgestrengen til at finde relevante stillinger på Jobindex og LinkedIn.
Bogmærk dine søgninger i browseren.
Undersøg virksomheder, der har rekrutteret inden for dit felt det seneste år.

Undersøg eller tag stilling til

Skal du have "Open to Work"-banneret på? Overvej det strategisk.
Hvordan kan du gøre din ansøgning mere levende og personlig?
Ressourcer

Links og materialer fra webinaret

De links, guides og skabeloner, der blev nævnt på webinaret, er samlet i ét dokument, som du kan hente herunder.

Hent materialet fra denne Q&A

Du får et redigerbart Word-dokument, hvor ressourcerne er sorteret efter, hvor du står i din jobsøgning lige nu.

Når du henter materialet, tilmelder du dig samtidig Forskelligheds nyhedsbrev med invitationer, viden og relevante tilbud om jobsøgning og arbejdsliv.

Du kan altid afmelde dig igen.

Du kan altid afmelde dig igen. Læs mere i privatlivspolitikken.

Vælg én ting fra siden her, og begynd der. Træk gerne på dit netværk undervejs. Vi ses til næste Q&A.

Brug for mere individuel sparring på din jobsøgning?

Jobsøgnings Q&A er og bliver gratis. Har du brug for et forløb, der tager udgangspunkt i netop din situation, kan Forskellighed hjælpe på to måder.

```