Live onlinekursus for dig, der søger job

Målrettet jobsøgning med LinkedIn, Jobindex og AI

Lær at finde flere relevante jobmuligheder, bruge LinkedIn og Jobindex mere målrettet og identificere virksomheder og kontaktpersoner, også når der endnu ikke er slået en stilling op.

Praktisk liveundervisning på Zoom, hvor du får søgestrategierne og analyseværktøjet demonstreret, arbejder med dine egne søgninger og kan stille spørgsmål undervejs. Du går derfra med metoder, du kan bruge igen og igen i din jobsøgning.

Det lærer du

Det arbejder vi med på kurset

  1. Udvid dit jobmarked

    Vi undersøger dine kompetencer og erfaringer og finder beslægtede roller, alternative jobtitler og brancher, hvor din profil også kan være relevant. På den måde kan du opdage jobmuligheder, du måske ikke selv havde overvejet.

  2. Brug LinkedIn, Jobindex og AI strategisk

    Du lærer at bruge søgefunktioner, filtre og AI til at finde relevante stillinger, virksomheder og alternative jobtitler. Metoderne demonstreres live, og undervejs får du mulighed for at afprøve dem med udgangspunkt i dine egne jobønsker.

  3. Find virksomheder og kom tidligere i spil

    Du lærer at identificere relevante virksomheder og finde de mennesker, der kan være interessante at følge eller kontakte. Vi arbejder også med, hvordan du undersøger potentielle arbejdsgivere og skaber kontakt, selvom der endnu ikke er slået en relevant stilling op.

Det får du med

Det tager du med dig fra kurset

Opbyg en bruttoliste over virksomheder og kontaktpersoner

Du lærer at finde relevante virksomheder og de mennesker, der er værd at følge eller kontakte, og samler dem i en liste, du arbejder videre med efter kurset.

Byg dine egne målrettede jobsøgninger

Du lærer at sætte søgestrenge og jobagenter op på LinkedIn og Jobindex, som du kan genbruge og tilpasse, når du leder efter nye muligheder.

En søgeordsoptimeret LinkedIn-profil

Du får adgang til et værktøj, der analyserer din erfaring i forhold til de job, du søger, og giver dig en fuldt søgeordsoptimeret LinkedIn-profil, klar til at gennemgå og bruge. På kurset viser Torben, hvordan du bruger værktøjet, og hvad det kan og ikke kan.

14 dages adgang efter kurset

Metoden i praksis

Gå fra jobannoncer til jobmarked

Sådan spiller de tre værktøjer sammen, når du bruger metoden på din egen jobsøgning.

  1. Jobindex

    Du søger på din nuværende jobtitel og ser, hvilke titler, kompetencer og virksomheder der går igen i annoncerne. Søgningen gemmer du som en jobagent.

  2. LinkedIn

    Du slår virksomhederne op og finder ansættende ledere, recruiters, faglige nøglepersoner og fælles forbindelser, også i virksomheder uden en aktuel jobannonce.

  3. AI

    Du bruger AI til at foreslå alternative jobtitler, udvide og kvalificere dine søgeord og samle din research i en oversigt.

Resultatet er en bredere søgning og en liste over virksomheder og mennesker, du kan følge, undersøge og kontakte, uanset om de har en ledig stilling lige nu.

Forløbet

Sådan foregår forløbet

  1. Før kurset

    Kend dine jobønsker

    Hav en idé om, hvilke job du vil søge. Dit master-CV og 12 jobannoncer skal først bruges til analyseværktøjet efter kursusdagen.

  2. Onsdag 2. december

    Praktisk liveundervisning

    Kl. 9.00-12.00. Grundig gennemgang af indsigter, søgestrategier og filtreringsmuligheder på LinkedIn og Jobindex. Torben demonstrerer, hvordan du bruger analyseværktøjet, og fortæller om fordele og ulemper. Spørgsmål tages i fællesskab.

    Fælles · live på Zoom
  3. Efter kurset

    Arbejd med din egen jobsøgning

    Brug analyseværktøjet i de 14 dage, du har adgang, optimér din LinkedIn-profil, byg dine søgninger og kortlæg virksomheder og mennesker.

    Personligt · i dit eget tempo
  4. Tirsdag 8. december

    Opfølgende Q&A

    Kl. 9.00-10.30. For dig, der har brug for ekstra sparring efter kurset. Torben står til rådighed og svarer på dine spørgsmål.

    Frivillig deltagelse

Godt at vide

Undervisningen er fælles for alle deltagere. Gennemgange, demonstrationer og spørgsmål foregår i plenum. Du arbejder med dine egne søgninger, men der er ikke individuel rådgivning eller personlig gennemgang af dit materiale.

Har du brug for at afklare, hvilken retning du vil gå, er et individuelt forløb et bedre første skridt.

Torben Tronborg i blå jakke foran et maleri

Din underviser

Torben Tronborg

Jeg har næsten 20 års erfaring med rekruttering, jobsøgning og det danske arbejdsmarked og har gennem årene arbejdet med både kandidater, virksomheder og digitale jobplatforme.

I Jobsøgnings Q&A rådgiver jeg jobsøgende om konkrete spørgsmål og udfordringer. På kurset omsætter jeg den erfaring til praksis og viser dig, hvordan du bruger LinkedIn, Jobindex og AI til at arbejde mere målrettet og strategisk med din jobsøgning.

Inden jeg blev selvstændig i januar 2026, var jeg gennem mange år direktør for Computerworld it-jobbank A/S, en del af Jobindex-koncernen. Her arbejdede jeg blandt andet med viden om og analyser af det danske arbejdsmarked samt rådgivning af virksomheder om tiltrækning af kandidater og rekrutteringsstrategi.

Torben Tronborg

9,1/10Deltagerne i det gratis Jobsøgnings Q&A anbefaler webinarerne.

Pris og tilmelding

Det er inkluderet

Konkrete metoder og værktøjer, som du kan bruge direkte i din egen jobsøgning.

  • Målrettede søgninger

    Søgninger til LinkedIn og Jobindex, som du kan genbruge og tilpasse.

  • Virksomheder og kontaktpersoner

    En metode til at finde relevante virksomheder og mennesker, der kan være interessante at følge eller kontakte.

  • LinkedIn-optimering

    Adgang til et værktøj, der giver dig en fuldt søgeordsoptimeret LinkedIn-profil.

Live onlinekursus på Zoom

Målrettet jobsøgning med LinkedIn, Jobindex og AI

Kursusdag
Onsdag 2. decemberkl. 9.00-12.00
1.495 kr. inkl. moms
  • 3 timers online kursus
  • Mulighed for at stille spørgsmål undervejs
  • Frivillig opfølgende Q&A tirsdag 8. december
  • Optagelse og 14 dages adgang til analyseværktøjet
Tilmeld mig kurset

Tilmeldingsfrist mandag 30. november · Handelsbetingelser

Spørgsmål

Før du tilmelder dig

Hvad skal jeg forberede?

Til kursusdagen skal du have en idé om, hvilke job du vil søge. Til analyseværktøjet bagefter skal du bruge dit master-CV, altså dit samlede CV med al din relevante erfaring, din LinkedIn-profil og 12 jobannoncer, der ligner de job, du vil søge.

Hvordan du bruger materialet, gennemgås på kurset.

Skal jeg have LinkedIn Premium?

Nej. Det er ikke afgørende, om du har LinkedIn Premium. Du kan følge kurset og arbejde med metoderne med en almindelig LinkedIn-profil.

Skal jeg have en betalt AI-konto?

Nej. Det er ikke afgørende, om du har adgang til en betalt AI-model.

Hvordan fungerer LinkedIn-analyseværktøjet?

Efter kursusdagen uploader du dit master-CV, din LinkedIn-profil og 12 jobannoncer. Værktøjet sammenholder kravene i annoncerne med din erfaring og giver dig en fuldt søgeordsoptimeret LinkedIn-profil med headline, Om-sektion, erfaringsbeskrivelser, Skills og søgeord. Du gennemgår teksterne, før du bruger dem, så de passer præcist til din erfaring.

På kurset demonstrerer Torben, hvordan du bruger værktøjet, og gennemgår fordele og ulemper. Du har adgang til det i 14 dage efter kurset.

Bliver kurset optaget?

Ja. Du får adgang til optagelsen af undervisningen.

Klar til at finde flere relevante jobmuligheder?

På kurset lærer du metoder, som hjælper dig med at udvide din jobsøgning, finde relevante virksomheder og bruge LinkedIn, Jobindex og AI mere målrettet. Metoder, du også kan bruge efter kurset.

Tilmeld mig kurset

1.495 kr. inkl. moms · onsdag 2. december kl. 9.00-12.00 · live på Zoom